Kom til Åbent Hospital d. 2. september på Regionshospitalet Viborg kl. 9-12.

Kig indenfor på byggepladsen og se fremtidens akuthospital indefra.

Her kan du blandt andre møde nogle af de læger og sygeplejersker, der med de nye rammer får endnu bedre mulighed for at give patienterne den bedste behandling. Du får mulighed for at besøge den nye ambulancehal og ensengsstuerne med udsigt over Søndersø.

Du kan også høre om behandlingen af de akutte patienter, vores nye Skopi-Klinik og tankerne om at indtænke helende arkitektur i behandlingen.

Snup også en selfie med byggehjelm, eller tag elevatoren op til taget, og nyd udsigten over byen.

Arrangementet finder sted på byggepladsen for det nye akutcenter. Parker i vores nye p-hus (indkørsel fra Banevejen) og følg skiltene til byggepladsen.

Program for åbent hus:

  • Mød hospitalsdirektør og projektchef
  • Hør om helende arkitektur og finde-vej-strategi
  • Se video fra byggeriet
  • Mød hospitalets frivillige
  • Tag med på guidet tur til taget
  • Hør om behandlingen af akutte patienter
  • Kig indenfor i en ambulance
  • Få indblik i, hvordan vi forvandler bygningen til et hospital
  • Se det nye patientkaldeanlæg
  • Mød vores nye Skopi-Klinik
  • Hør hvordan man flytter ind i 25.500 nye kvadratmeter
  • Kig på rør og ledninger og hør, hvordan vi sikrer stabil forsyning til hospitalet
  • Se de nye ensengsstuer og hør, hvilke nye muligheder de giver
  • Mød hospitalsklovnene, bliv fotograferet som byggemand eller læge og bliv klogere på fun facts om byggeriet

Se video fra sidste års åbent hus på byggepladsen:

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Parkering

Du kan med fordel parkere i vores nye p-hus med indkørsel fra Banevejen. Herfra kan du følge skiltene til byggepladsen.

Find oversigtskort, parkeringsmuligheder og rutevejledning til hospitalet her.