Hospitalets medarbejdere kan fortsat benytte den forreste tredjedel af parkeringsområdet længst nede mod søen. Resten af parkeringspladsen (på billeder markeret med rødt) er forbeholdt håndværkerne.

Som varslet tidligere reduceres antallet af parkeringspladser på den såkaldte håndværkerparkering på Brøndumsvej over for RH Viborgs byggeplads.

15-12-2016

1. januar inddrages endnu en del af den såkaldte håndværkerparkering på Brøndumsvej i Viborg. En tredjedel af parkeringspladsens nederste niveau vil dog fortsat være tilgængelig for hospitalets medarbejdere i januar. De øvrige pladser er forbeholdt håndværkerne.

Parkeringspladsen blev etableret i forbindelse med kvalitetsfondsbyggeriet, og hospitalet er kontraktligt forpligtet til at sikre tilstrækkeligt antal parkeringspladser til håndværkerne. Området indgår derfor ikke i hospitalets øvrige parkeringsarealer. For at imødekomme ønsker fra hospitalets medarbejdere har Projektafdelingen imidlertid valgt at holde parkeringspladsen åben for hospitalets medarbejdere så længe som muligt.

Med den øgede aktivitet og de ekstra håndværkere på byggepladsen stiger imidlertid også behovet for p-pladser. Derfor lukket p-pladsen gradvist, og 1. januar inddrages yderligere en del af pladserne. Efterfølgende vil også den sidste del af parkeringspladsen blive lukket for hospitalets medarbejdere, sådan som det hele tiden har været planlagt.

Medarbejderne henvises i stedet til det nye p-hus. Den gamle p-kælder er fortsat forbeholdt patienter og pårørende.

Håndværkerparkeringen vil fortsat være åben for alle i aftentimerne og i weekenderne.