Byggeriet af fremtidens akuthospital i Viborg er omdrejningspunktet, i TV MIDTVESTs indslag i serien "Fast arbejde".


20-06-2016

Støbningen af råhuset til det nye akutcenter, udfordringerne i at bygge til og om på et hospital i fuld drift og de mange flytninger og rokader i forbindelse med byggeriet.

Det var nogle af temaerne, da TV MIDTVEST fredag den 17. juni lod kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg være i fokus i serien Fast arbejde. Serien portrætterer skiftende arbejdspladser i det midt- og vestjyske, og tirsdag den 7. juni var kameraholdet altså på besøg på byggepladsen i Viborg.

I indslaget kommer seerne helt tæt på byggepladsen, hvor betonarbejderne for tiden knokler for at få bygget råhuset til det nye akutcenter, og de får et kig ind i ombygningen, hvor byggeplads og hospitalsdrift møder hinanden med forskellige udfordringer til følge. Indslaget stiller også skarpt på de mange flytninger, der følger i kølvandet på nybyggeri og ombygning, ligesom regionens skarpe fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed er blandt temaerne i udsendelsen.

Se indslaget herunder: