Se Regionshospitalet Viborgs nye ensengsstuer i ny præsentationsvideo.

24-04-2014

De nye ensengsstuer på Regionshospitalet Viborg giver bedre forhold for både patienter og medarbejdere.

Det forklarer oversygeplejerske på Akutafdelingen Bente Dam i en ny videopræsentation af de nybyggede sengestuer på 13. etage.

De nye sengestuer rummer blandt andet langt bedre plads til ro, pårørende og fortrolighed mellem læge og patient, lyder det fra Bente Dam, der som medlem af hospitalets byggeudvalg er involveret i planlægningen af den omfattende ud- og ombygning af hospitalet.

Ensengsstuer bliver en væsentlig del af såvel det kommende akutcenter som ombygningen af det eksisterende hospital.