Afdelingssygeplejerske Helle Kornbek har forsøgt at holde kollegerne på akutafsnit A24 godt orienteret om arbejdet i brugergrupperne i forbindelse med planlægningen af det nye akutcenter.

Repræsentanter for RH Viborgs medarbejdere har været med til at præge tegningerne af det kommende Akutcenter Viborg. Deres indspark skal sikre, at det nye akutcenter matcher hverdagen på de enkelte afdelinger.

27-11-2013

Hvor skal væggen være? Hvordan skal skyllerummene placeres? Hvor mange lamper er der brug for, og hvor i rummet skal de være?

Det er blot nogle af de spørgsmål, ledere og medarbejderrepræsentanter fra RH Viborg er med til at besvare, når de deltager i de mange brugergruppemøder, som siden foråret er blevet holdt i forbindelse med det forestående byggeri af Akutcenter Viborg. Og den proces er helt afgørende i forhold til at få skabt et nyt hospital, som fungerer i praksis, fortæller projektleder Susanne Jensen fra Projektafdelingen.

- Én ting er, at vi har en demokratisk tradition for at høre dem, som bliver berørt, men i dette tilfælde handler det også helt konkret om, at vi har brug for en viden, som vi kun kan få fra medarbejderne, forklarer Susanne Jensen fra Projektafdelingen.

Indflydelsen er her nu
Projektlederen lagde i foråret ud med at invitere en række af hospitalets ledende medarbejdere til de første brugergruppemøder, og siden har et par hundrede medarbejdere været involveret i større eller mindre grad. På møderne bliver de blandt andet bedt om at forholde sig til, hvordan arkitekternes tegninger matcher virkelighedens opgaver på de enkelte afdelinger.

- I begyndelsen kiggede vi meget på det helt overordnede som patientflowet gennem hospital og afdelinger, og nu er vi så ved at bevæge os længere ned i detaljerne. Her går helt ned i de små praktiske ting, som hvor lamperne skal placeres. Små og store ting, som alt sammen er med til at få hverdagen til at fungere så enkelt og effektivt som muligt, forklarer afdelingssygeplejerske på akutafsnit A24 Helle Kornbek, som har deltaget i en række brugergruppemøder.
 
Det er nemlig ikke helt lige meget, hvor eksempelvis lamperne er placeret, når man engang skal kunne lægge drop på alle tider af døgnet på en sengestue, ligesom indretningen af skabe, stuer og personalerum kan være afgørende for effektiviteten, pointerer hun.

Diskussionerne nytter

Når travle læger, sygeplejersker, terapeuter og andre faggrupper prioriterer at bruge tid på møder om et kommende byggeri, handler det netop om muligheden for at være med til at skabe et hus, som fungerer i hverdagen, vurderer oversygeplejerske Helle Skytte, som har repræsenteret Karkirurgisk og Urologisk Afdeling.

- Vi ved godt, at det er nu, vi har mulighed for at få indflydelse. Derfor finder vi tiden, og vi gør os umage med at finde de medarbejdere, som har den mest relevante faglighed at byde ind med i forhold til de forskellige temaer, forklarer Helle Skytte.

Både hun og Helle Kornbek oplever, at arkitekter og projektfolk lytter til indsparkene fra klinikkens folk.

- Vi har måske nok diskuteret lidt højlydt ind imellem, men arkitekterne har virkelig strakt sig langt for at få tegningerne til at passe med vores ønsker, vurderer Helle Skytte.



Arkitekternes oprindelige tegninger er ofte fyldt med streger og notater, når de har været til møde med brugergrupperne. Medarbejdernes indspark bliver noteret, inden arkitekterne tager hjem for at file tegningerne til.
Foto: Projektgruppen Viborg


 

 

 

 

Andre gange har byggetekniske forhindringer, budgetter og krav om standardløsninger og fremtidig fleksibilitet sat en stopper for konkrete ønsker fra de enkelte afdelinger. 


- Men det er selvfølgelig nødvendigt at tilpasse sig de rammer, vi nu engang har. Når byggegrunden ser ud, som den gør, så kan det eksempelvis ikke nytte at holde fast i et ønske om et byggeri i et enkelt plan, nævner Helle Kornbek som eksempel.

Berigende proces
Selv om formålet med brugerprocessen primært er at få hældt den nødvendige viden på byggeprojektet, så gavner de mange brugergruppermøder også organisationen, vurderer Mette Lønsmann, der er ledende sekretær for kirurgisk afdeling, herunder centralsekretariatet og akutafsnit A24.

- Det har været en meget berigende proces, og jeg har fået en langt større forståelse for nogle af de andre faggrupper og afdelingers behov undervejs. Og jeg er sikker på, at det gavner hele huset, når vi ved og forstår lidt mere om hinanden, forklarer Mette Lønsmann.

Hun vurderer, at den omfattende brugerproces samtidig sikrer et større medejerskab af den kommende tilbygning blandt medarbejderne.

Den sidegevinst glæder projektleder Susanne Jensen sig over. For hende betyder den sideløbende organisationsudvikling og effektiviseringsproces blandt andet ekstra bevidste og engagerede brugere, der stiller gode krav til projektet for at sikre, at det understøtter mere effektive arbejdsgange.

- Samtidig sikrer brugerprocessen, at vi får skræddersyet byggeriet til Viborg. Vi læner os selvfølgelig meget op ad det forarbejde, som de store projekter i Århus og Gødstrup allerede har lavet. Men vi kan ikke bare kopiere alt fra dem. Vores projekt er anderledes. Grunden er anderledes, vi bygger ikke på en stor mark, vi har en given loftshøjde fra det eksisterende hus at forholde os til, og så har vi en organisation og kultur, som også skal kunne passe ind i det nye hospital, siger Susanne Jensen.

Brugerprocessen for delprojekt 2 (nybyggeriet og dele af ombygningen) er nu ved at være afsluttet, og projektforslaget skal herefter godkendes af regionen. Næste opgave bliver projekteringen af byggeriet, og i den forbindelse bliver brugerinddragelsen mere ad hoc og emnespecifik.

Efter jul begynder så arbejdet med at udforme dispositionsforslag for delprojekt 3 (ombygningen af det eksisterende hospital), og i den forbindelse indledes en ny række brugermøder om blandt andet sengeafsnittene i højhuset. I løbet af det nye år vil også repræsentanter for patienterne blive bedt om at komme med indspark til dele af det nye hospital.


Byggeriet af Akutcenter Viborg er en del af kvalitetsfondsprojektet til i alt 1,15 mia. kr.