Visualisering: Projektgruppen Viborg

Regionshospitalet Viborg søger lige nu tre medarbejdere, som vil være med til at planlægge og udføre byggeriet af det nye akutcenter.

04-09-2014

Det handler om langt mere end mursten, når man bygger fremtidens akuthospital. Hos Regionshospitalet Viborg er ambitionen at skabe de bedste rammer om hospitalets fremtidige drift – med fokus på effektivitet, faglighed og nytænkning. Og lige nu er vi på jagt efter tre nye spillere til det hold, som styrer byggeriet af fremtidens akuthospital i Viborg.

Frem mod 2018 udvides og ombygges Regionshospitalet Viborg for i alt 1,15 milliarder kroner. Flere delprojekter er allerede gennemført - herunder om- og udbygningen af Vestdansk Center for Rygmarvsskade, nyt p-hus og nyt patologisk institut. Forude venter nu opførelsen af 24.000 kvadratmeter tilbygning med nyt akutcenter og ombygningen af omkring 36.000 kvadratmeter af det eksisterende hospital.

I den forbindelse har vi behov ekstra hoveder og hænder i vores Projektafdeling. Helt konkret søger vi derfor nu en byggeteknisk projektleder, en projektleder til bygherreleverancer og en projektingeniør/bygningskonstruktør til et barselsvikariat. Ansøgningsfristen er 16. september med tiltrædelse snarest muligt.

Se stillingsopslagene her.