På grund af indvendigt malerarbejde er det nye p-hus lukket for ind- og udkørsel hele St. Bededag fredag d. 26. april, lørdag d. 27. april samt søndag d. 28. april.

23-04-2013

På grund af malerarbejde vil det nye p-hus på Regionshospitalet Viborg blive lukket for indkørsel torsdag d. 25. april fra kl. 14. Udkørsel kan fortsat ske efter kl. 14 og dagen ud - alle bilister henstilles til at benytte et af hospitalets andre parkeringsområder for parkering efter kl. 14 og til at flytte deres bil efter inden fredag.

P-huset vil efterfølgende være lukket for både ind- og udkørsel hele St. Bededag fredag d. 26. april, lørdag d. 27. april samt søndag d. 28. april.

Søndag d. 28. april kl. 22 vil de nederste dæk i p-huset igen blive åbnet for ind- og udkørsel.

Bemærk at det kun er det nye p-hus på den vestlige side af Regionshospitalet Viborg, der lukker for ind- og udkørsel (se oversigtskort nedenfor). P-kælderen ved hospitalets hovedindgang vil således være tilgængelig for parkering i hele perioden.

Regionshospitalet Viborgs nye P-hus åbnede for patienter, pårørende og medarbejdere d. 21. februar. Det skete dog uden opmarkerede parkeringsbåse, da malerarbejdet dengang ikke kunne udføres på grund af det hårde vintervejr.

Med forårets komme begynder opstribningen af p-pladser henover St. Bededags-weekenden, hvorfor p-huset lukker for indkørsel torsdag eftermiddag kl. 14. Malerarbejdet fortsætter ind til midt i næste uge.
Søndag aften kl. 22 d. 28. april åbnes der igen op for parkering på de nederste færdiggjorte dæk.