En tilbygning på 24.000 kvadratmeter vil i løbet af de kommende år rejse sig foran Regionshospitalet Viborg. Tilbygningen skal blandt andet rumme nyt akutcenter. Visualisering: Projektgruppen Viborg

Hospitalsenhed Midt har nu udpeget de firmaer, der får lov at byde på ni forestående entrepriser i forbindelse med byggeriet af 24.000 kvadratemeter nyt akutcenter ved Regionshospitalet Viborg.

06-05-2015

I alt ni entrepriser har været sendt ud i prækvalifikation med det formål at finde en række dygtige og solide byggefirmaer til at byde på opgaverne og dermed sikre en sund konkurrence om hver enkelt opgave. Resultatet blev ikke færre end 69 ansøgninger om prækvalifikation, hvilket glæder projektchef Lillian Kristensen.

- Vi er meget stolte over, at så mange danske entreprenører har vist interesse for vores projekt. Det giver os et rigtig godt udgangspunkt forud for de kommende licitationer og et flot afsæt til at bygge fremtidens akuthospital i Viborg, mener projektchefen.

Sund konkurrence skal give mere hospital
Hospitalet har nu for hver af de ni entrepriser valgt fire-fem firmaer, og håber på gennemarbejdede og fornuftige bud fra dem alle, når de ni entrepriser i løbet af de kommende måneder skal sendes i udbud.

- Det er helt afgørende for vores projekt, at vi får skabt en sund konkurrence og dermed sikrer de bedste priser og mest muligt hospital for pengene af hensyn til fremtidens patienter, forklarer Lillian Kristensen.

De ni entrepriser tæller råhus, lukning, aptering, malerarbejde, vvs, ventilation, el, elevator og it-netværk.

Tilbygningen klar i 2017
Senest har funderingsentreprisen været i udbud, og inden længe går Per Aarsleff A/S i gang med at støbe fundamentet til den 24.000 kvadratmeter store tilbygning, som blandt andet skal rumme ny skadestue, faciliteter til vagtlæger, ny hovedindgang, operationsstuer til dagkirurgi samt sengeafsnit med énsengsstuer.

Byggeriet er en del af det omfattende kvalitetsfondsprojekt, som også indeholder en gennemgribende ombygning af det eksisterende hospital. Byggeriet af akutcentret har et samlet byggebudget på cirka 455 millioner kroner, mens det samlede kvalitetsfondsprojekt beløber sig til 1,15 milliarder kroner.

Det nye akutcenter skal stå klar i 2017, mens den sideløbende ombygning strækker sig yderligere et par år.

De firmaer, der får lov at byde på de ni entrepriser, er:

Råhus:
EMR A/S, Nr. Snede
Aarsleff A/S, Åbyhøj
NCC Constructions Denmark A/S, Aarhus
M. Thomsen Støtt A/S, Aalborg

Lukning:
Eiler Thomsen Alufacader, Holstebro
Fjelsø Entreprise A/S, Aalestrup
HS Hansen A/S, Lem
Kaj Andersen A/S, Holte
M. Thomsen Støtt A/S, Aalborg

Aptering:
Hustømrerne A/S, Aarhus
Raunstrup Tømrer, Aarhus
STB Byg A/S, Vejle
Thomas Andersen A/S, Skiv150506_Presse_9prækvalifikationer.pdfe
TL Byg A/S, Aalborg

Maler:
Anton Lassens Efterfølger, Aalborg
Malerfirmaet Carsten Sørensen, Viborg
Malerfirmaet Munk og Nielsen, Viborg
MJ Malerfirma, Viborg
R2 Farver I/S, Viborg

VVS:
Bravida A/S, Tilst
Brøndum A/S, Viborg
Kemp & Lauritzen A/S, Albertslund
Tonnys VVS A/S, Møldrup
Wicotec Kirkebjerg A/S, Aarhus

Ventilation:
Airteam A/S, Højbjerg
Bravida A/S, Tilst
Brøndum A/S, Viborg
Kemp & Lauritzen A/S, Albertslund
Wicotec Kirkebjerg A/S, Aarhus

El:
BE Installation A/S, Viborg
Bravida A/S, Tilst
Kemp & Lauritsen A/S, Albertslund
Uggerly Installation A/S, Aalborg
Wicotec Kirkebjerg A/S, Aarhus


Elevator:
Bravida A/S, Holstebro
KONE A/S, Herlev
MR Elevator ApS, Odder
OTIS A/S, Åbyhøj
PD Elevator A/S, Haderslev

It netværk:
Atea A/S, Ballerup
BE Installation A/S, Viborg
ELCON A/S, Aarhus
Lindpro A/S, Viborg
Siemens Building Technologies, Ballerup


Hent pressemeddelelse som pdf her.