Regionshospitalet Viborg bliver et af i alt fem regionshospitaler i Region Midtjylland med et fuldtudbygget akutcenter. Her skal speciallæger døgnet rundt modtage alle akutpatienter fra Viborg, Silkeborg og Skive kommuner. 

Det nye Akutcenter Viborg rummer blandt andet skadestue, faciliteter til vagtlæger, hospitalsvisitationen og traumemodtagelse med helipad, så akutlægehelikopteren kan lande på taget. Helipad'en er dog indtil videre udskudt efter belutning af regionsrådet.
Desuden får centret en udvidet operationsafdeling og faciliteter til dagkirurgi, ligesom der bliver nye lokaler til røntgen og skanning. En ny sengeafdeling indrettes samtidig med enestuer med eget bad og toilet. 

Med det nye akutcenter får Regionshospitalet Viborg samtidig ny hovedindgang med reception i foyeren. Derudover bliver der plads til et nyt auditorium til 200 personer, ny butik og en café til patienter og besøgende. 

Byggeriet af Akutcenter Viborg gik i gang i 2015 og skal stå færdigt i 2018.

Videovisualisering af byggerierne

Kontakt os

Projektafdelingen 
Regionshospitalet Viborg
Toldbodgade 12, 8. sal
8800 Viborg

 7844 1500


Kl. 08.00-15.30 man-tors og fredag til 15.00

Mail

Fakta om Akutcenter Viborg

Tidsramme: 2014-2018 
Areal: 24.000 kvm udbygning 
Pris: 530 mio. kr. 
Finansiering: Regeringens Kvalitetsfond (60%) og Region Midtjylland (40%) 
Totalrådgivere: Projektgruppen Viborg bestående af Sweco Architects, AART Arkitekter, Midtconsult (rådgivende ingeniører) og WSP UK (international ingeniør og designkonsulent) 
Bygherrerådgiver:Arkitema Architects og Moe