680 nye parkeringspladser blev officielt taget i brug, da regionsrådsformand Bent Hansen den 21.februar 2013 indviede det nye p-hus ved Regionshospitalet Viborg.

I huset kan patienter, besøgende og medarbejdere nu parkere gratis og uden tidsbegrænsning.

Byggeriet af det nye p-hus blev officielt skudt i gang med første spadestik i april 2012og ti måneder senere stod huset så klar til indvielse. P-huset rummer i alt 18.700 kvadratmeter og udgør fase 1 i det omfattende kvalitetsfondsbyggeri på Regionshospitalet Viborg. 

Det nye p-hus ligger på vestsiden af hospitalet og har rutebilstation og banegård som nærmeste naboer til den anden side. P-huset er forbundet til hospitalet med en overdækket gangbro, som sikrer nem adgang til hospitalet for såvel gående som kørestolsbrugere. 

P-huset har kostet 50 millioner kroner og er en del af den samlede udbygningen og moderniseringen af Regionshospitalet Viborg til i alt 1,164 mia. kroner. 
   

Se billeder fra byggeriet af p-huset:

Kontakt os

Projektafdelingen 
Regionshospitalet Viborg
Toldbodgade 12, 8. sal
8800 Viborg

 7844 1500


Kl. 08.00-15.30 man-tors og fredag til 15.00

Mail

Fakta om p-huset

  • Areal: 18.700 kvm
  • Antal p-pladser: 680
  • Pris: 50 mio. kroner
  • Tidsramme: Marts 2012 - februar 2013
  • Finansiering: Regeringens kvalitetsfond (60 %) og Region Midtjylland (40 %)
  • Totalentreprenør: 5E Byg A/S (med Årstiderne Arkitekter og COWI)
  • Bygherrerådgiver: Arkitema Architects og Moe
  • Bygherre: Region Midtjylland