Moderne, effektive og imødekommende rammer er resultatet af en omfattende om- og udbygning af Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Centret er en del af Regionshospitalet Viborg men holder til i selvstændige bygninger ved Søndersø i Viborg – tæt på både naturskønne områder og midtbyliv.

På det højtspecialiserede center rehabiliteres rygmarvsskadede patienter fra hele Jylland og Fyn.
I forbindelse med kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg er Vestdansk Center for Rygmarvsskade blevet bygget om og ud for i alt 100 millioner kroner. Byggeriet blev indledt med første spadestik den 9. april 2013, og det nye Vestdansk Center for Rygmarvsskade stod klar til indflytning i maj 2014.

Med udvidelsen er centret vokset til 6.600 kvadratmeter, ligesom sengekapaciteten er udvidet fra 26 sengestuepladser til 33 enestuer med eget bad og toilet samt to træningslejligheder. Samtidig har centret fået nyt varmtvandsbassin og moderniserede træningsfaciliteter, ligesom et nyt fællesområde med udsigt over søen er blevet indrettet.

Også medarbejdernes faciliteter er blevet moderniseret, så de bedre matcher nutidens tværfaglige samarbejde og teamstruktur på centret og skaber bedre rammer om centrets forskningsaktivitet.

Læs mere om centret på Vestdansk Center for Rygmarvsskades egen hjemmeside.
 
  

Se billeder fra byggeriet af VCR:

Kontakt os

Projektafdelingen 
Regionshospitalet Viborg
Toldbodgade 12, 8. sal
8800 Viborg

 7844 1500


Kl. 08.00-15.30 man-tors og fredag til 15.00

Mail

Fakta om Vestdansk Center for Rygmarvsskade

  • Indhold: 35 sengepladser (alle enestuer med eget bad og toilet), varmtvandsbassin, moderne træningsfaciliteter og lokaler til forskning
  • Areal: 6.600 m2
  • Pris: 100 mio. kroner
  • Byggeperiode: April 2013-maj 2014
  • Bygherre: Region Midtjylland

Gå til VCR's hjemmeside